Trine@femininseksualitet.dk  |  +45 23 98 47 25
Follow us :-

Etiske regler

Jeg er uddannet hos C.H.A.I./Tantrazone og følger de samme etiske regler. Reglerne er med til at sikre, at dine grænser overholdes.

 

1. Tavshedspligt

Tantrabehandleren har altid ubetinget tavshedspligt. En tantrabehandler må ikke under nogen omstændigheder viderebringe fortrolige oplysninger om klienter til andre, medmindre klienten udtrykkeligt har givet skriftlig tilladelse hertil.

 

2. Påklædning

Tantrabehandleren forbliver påklædt under berøring af klienter. Behandlerens påklædning aftales i samarbejde med klienten, f.eks. t-shirt eller sarong. En behandling foregår dog aldrig i fuld nøgenhed for behandlerens vedkommende, dvs. behandler er altid som et minimum iført trusser/underbukser. Der benyttes kvalitetsolie og egnet lubrikation, og til intim-berøring anvendes handsker.

 

3. Berøring

Al berøring er envejs. Såfremt klienten ønsker at lære at give erotisk berøring, henvises til par-sessioner, hvor klienten medbringer en partner.

 

4. Håndtering af klienter

Tantrabehandleren anerkender altid klientens grænser. Tantrabehandleren spørger om lov til at berøre, og stopper med at berøre, når klienten anmoder om det. Tantrabehandleren indgår aldrig i seksuelle relationer med en klient under en tantrabehandling, og heller ikke mindst 12 måneder efter behandlingen. Såfremt der opstår en romantisk relation mellem en tantrabehandler og en klient, ophører behandler/klient-forholdet.

 

5. Integritet

Tantrabehandlere, Tantrabehandler-lærere og Tantrabehandler-studerende er bevidste om den magt, de har i rollen som behandlere og vil aldrig udnytte denne magt til seksuel udnyttelse af klienter. Personer under 18 år tilbydes ikke intim-behandling. De kan kun modtage behandling i form af samtale, coaching og almindelig massage uden berøring af intime kropsdele. Der gives aldrig behandlinger til personer påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer.