Hvad er en tantrabehandling ?
En CHAI tantrabehandling er velegnet til at arbejde med seksualitet og kropsbevidsthed. Formålet er gennem samtale, tantriske ritualer og bevidst berøring at genoprette et afslappet og naturligt forhold til krop, seksualitet og intimitet.
Ofte vil en klient komme ned i dybe følelseslag og opleve at få løsnet psykiske og fysiske blokeringer undervejs. Det er en holistisk kropsbehandling, som skræddersyes i samarbejde med klienten ud fra klientens ønsker, behov og grænser, som afklares i en indledende samtale.
Behandleren både støtter, inspirerer og giver konkrete redskaber til klienten, for et sundere og gladere kærlighedsliv.
Til forskel for andre kropsbehandlinger kan en behandling inkludere berøring på intime zoner, og bruge den seksuelle energi som healingsværktøj.
Lingam er ord for mandens køn og yoni er ord for kvindens køn. Ordene er sanskrit og jeg bruger dem for at have et neutralt ord for kønnet.
Behandlingen kan foregå fuldt påklædt, hvis du ønsker det. Det er dine grænser og behov der er i centrum og respekteres.
Hvis du ikke er klar til en kropslig behandling, kan en samtale om dit liv, følelser, krop eller seksualitet være en start. Til samtalen kan jeg vælge at bruge visualisering, forestillingsevne og vejrtrækning som værktøjer.
Hvordan foregår en tantrabehandling ?
En CHAI tantrabehandlinger opbygget over flere dele: forsamtale, ritual, kropslig berøring på massagebriks og eftersamtale. Den største del er den kropslige berøring, som gives intuitivt, holistisk, med bevidst nærvær og med forskellige elementer indenfor forskellige massagetyper.
Læs mere om de forskellige behandlinger, jeg tilbyder: